Spring til indhold

Observatoriets efterårsferie - Jorden kalder

Vi har åbent hver dag i efterårsferien kl. 11.00-16.00. Vil I også forbi en aften, kan I købe særskilte billetter til 'Open by night'.
10.10.2020

Vil du klatre på en mammut? Kravle ind i Jordens indre? Og skære en sten midt over for at se hvordan den er blevet til? Kom forbi til Observatoriets efterårsferie fra lørdag den 10/10 til søndag den 18/10 kl. 11.00-16.00.

Oplev

Rundvisninger dagligt kl. 12.00 og kl. 14.00. Rundvisningen slutter med et besøg hos Danmarks største stjerneteleskop, Discovery.

Gå på opdagelse i Observatoriets bygninger, som gemmer på alt fra forskerbyens hemmeligheder til aktiviteter, der bogstavelig talt tager jer med ind til Jordens indre og helt ud til Mælkevejen.

Prøv vores helt nye aktivitetsområde, hvor I kan klatre på en mammut og spise madpakker under overdække. Vi er i fuld gang med at bygge færdig!

I huset, Jorden, kan I dyste i stenroulette, prøve den interaktive sandkasse eller kravle ind i Jordens indre. I kan også lytte til fortællinger om landskab. 

Det er også her I kan prøve at skære sten midt over - og polere dem, så I har et smukt fortidsminde til at tage med hjem. 

Læs mere om, hvad I kan opleve om dagen her

Køb billetter til åbningstiden 11.00-16.00 

Obs. Værkstedsbygningen med kikkerttårnet er lukket pga. renovering. Tårnet er bl.a. kendt som "nisseraket" i DRs julekalender, Julestjerner. Oplev i stedet "Sus og Bobs stjernekikkert på toppen af bakken :-)

Vil I forbi til stjerneaften i uge 42? Læs mere her



Feedback

Sidst opdateret

29.09.2020

Ansvarlig redaktør

Sarah Sohl Rasmussen

Kom trygt forbi

For at forhindre udbredelse af Covid-19 gør vi flg:

  • Indtjekning foregår med afstand, og vi henstiller til online billetkøb på forhånd.
  • Billetantal til foredrag er stærkt reduceret.
  • Der vil være begrænsning på antal personer i indendørs udstillinger. Se skiltning
  • Observatoriet bliver rengjort dagligt efter gældende retningslinjer og alle medarbejdere er instrueret i afspritnings- og descinficerende rutiner, som udføres flere gange dagligt. 
  • Observatoriets medarbejdere er opmærksomme på at håndhæve de udstukkede regler og retningslinjer fra staten.
  • Der er toiletter i Værkstedsbygningen nr. 3 og ved nr. 5 (inkl. handicaptoilet). De resterende toiletter vil være aflåst. 
  • Spørg os, hvis I er i tvivl eller usikre. Vi hjælper gerne.