Spring til indhold

Jordens fortællinger

Tag med på en rejse til Jordens indre, fordyb dig i stenenes hemmeligheder og stik hænderne i den interaktive sandkasse. Leg med landskabet, forstå dødisen og kend dit istidsdyr. ”Jordens fortællinger” åbner inden længe. Dato meldes ud, når vi ved mere.

Der er guld i bakken på Observatoriet i Brorfelde, og guldet er gruset og det omkringliggende istidslandskab. Men hvor kommer det fra? Og hvad gemmer der sig i Jordens lag? Glæd jer til Jordens fortællinger. Vi åbner selvfølgelig med et ordentligt stenflæk.

Hele Observatoriet er åbent

Du vil også kunne opleve teleskopet fra DRs julekalender, Julestjerner.

Discovery, som er også er Danmarks største teleskop kan opleves på rundvisninger i Observatoriets åbningstid. 

Oplev også udstillingen, Rundt om Månen, rør en meteorit, få historien om Observatoriet igennem lys og lyd i Hovedbygningen, gå himmellabyrinten og meget mere...

Jordens fortællinger bliver til som en del af Observatoriets deltagelse i projektet, Istidsruten. Læs mere om Istidsruten her.

Billetter

Købes online eller i døren ved Værkstedsbygningen ved p-pladsen.

  • Voksen (18 år+) 85 kr.
  • Barn (4 -17 år) 55 kr.

Børn til og med 3 år kommer gratis ind på Observatoriet.

OBS! Alle opgjorte priser er netto-priser, der kan ikke fratrækkes moms af ydelserne. Læs mere om billet- og købsbetingelser her.

NB! Brorfelde Observatorium forbeholder sig retten til at ændre i programmet, grundet vejrforhold eller andet. Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning af arrangementet. 

Billetsalget åbner snart!



Vil du se stjerner? Så kig forbi den sidste torsdag i hver måned kl. 19.00-22.00. 

Læs mere om torsdagsstjerner her

Året rundt er observatoriet fyldt med forskellig events og foredrag.

Læs mere om vores events og foredrag her



Feedback

Sidst opdateret

16.03.2020

Ansvarlig redaktør

Sarah Sohl Rasmussen

Find vej