Spring til indhold

Torsdagsstjerner - AFLYST i 2020

Vi er desværre nødt til at aflyse Torsdagsstjerner resten af 2020. Jer der har købt billetter vil få dem refunderet automatisk.
31.12.2020

Pga. Corona er vi nødt til at aflyse Torsdagsstjerner i 2020. Vi holder fast i arrangementerne i 2021, og det er derfor muligt at booke til dem nu. Vi kan desværre ikke flytte jeres billetter, men hvis I allerede har købt, vil I automatisk modtage refundering og er velkommen til at booke nye tidspunkter til Torsdagsstjerner i det nye år.

Billetterne til Torsdagsstjerner blev hurtigt udsolgt, og vi ved, at mange af jer har ventet længe på at skulle komme forbi. Og så bliver det aflyst. Det er vi mindst lige så kede af som jer, men vi er nødt til at prioritere hinandens sikkerhed. Vi håber at I vil støtte os, når det igen bliver muligt at samles i større grupper.  

Bliv din egen himmelvejviser

Har du altid drømt om selv at kunne navigere rundt blandt stjernerne på himlen? Det kræver kun nogle få fif til at komme godt i gang med stjernekiggeri. Observatoriet og de astronomiske foreninger (BAV og KAF) giver både fif til at observere og til at komme i gang med det rigtige udstyr. 

Aftenen slutter på toppen af observatoriebakken blandt kuplerne. Vi skal selvfølgelig opleve den store Discovery Dome, som huser Danmarks største teleskop. Bemærk, aftenen er ikke med garanteret stjernekig. Det er primært en guide til at komme i gang med stjerneobservation.

Den sidste torsdag hver måned

Torsdagsstjerneaftener foregår fra kl. 19.00 til 22.00 den sidste torsdag i hver måned. Vi mødes ved Hovedbygningen (gå fra p-pladsen op ad asfaltstien til næste store bygning), Observator Gyldenkernes Vej 5, 4340 Tølløse.

Observatoriet tager alle nødvendige forholdsregler i forhold til Corona. Selve programmet ændrer ikke indhold, men det kan være nødvendigt at dele jer op i mindre grupper.

Program

19.00 Velkommen til Observatoriet
19.15 Oplæg: Hvordan forbereder man sig på en nat under stjernerne?
19.45 Kaffe- og tepause. Kiosken er åben.
20.15 Oplæg: Hvilket teleskop skal man vælge som nybegynder?
20.45 Vi følges op på toppen af observatoriebakken og tager et kig på Danmarks største teleskop
22.00 Tak for i aften

Billetter sælges kun online!

KØB DEM HER

Pris 85 kr. voksne (18år+) / 55 kr. barn (4-17år)

Billetter kan kun købes online i forsalg, og der er maks. plads til 30 personer per gang. 

Børn til og med 3 år kommer gratis ind på Observatoriet.

NB! Observatoriet forbeholder sig retten til at ændre i programmet grundet vejrforhold eller andet. Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning af arrangementet. Billetgebyr, samt transaktionsgebyrer i forbindelse med køb af billetter, refunderes ikke.



Feedback

Sidst opdateret

24.11.2020

Ansvarlig redaktør

Sarah Sohl Rasmussen