Spring til indhold

MandagsTalk i Kbh.: Månen

2019 er 50-året for månelandingen. Månen er magisk, et videnskabeligt vidunder og omgivet af både farverige fortællinger og stenhårde facts. Tag med til mandagstalk i København sammen med Observatoriets astronom og en kunsthistoriker fra Louisiana, som tager fat på meget forskellige perspektiver.
28.01.2019

Kom med indenfor når Absalon i samarbejde med Louisiana og Brorfelde Observatorium inviterer til en aften, der står i månens tegn.
 
2019 er 50-året for månelandingen, og i den forbindelse har man siden september 2018 kunne opleve en fantastisk udstilling på kunstmuseet Louisiana, hvor månen har været i centrum. Udstillingen tegner et portræt af månen ud fra en række forskellige discipliner og perspektiver, og giver et klart overblik over, hvor stor betydning månen har haft og stadigvæk har for mennesket.
 
Til denne MandagsTalk er vi heldige at få Pernille Lystlund Matzen fra Louisiana på besøg, som vil give spændende indsigt i månens kunsthistoriske og mytiske relevans.
 
Med på scenen kommer Astrofysiker Michael Lindholm Nielsen fra Brorfelde Observatorium, som vil stå for den mere naturvidenskabelige dimension af aftenens talk.
Han tager afsæt i astronomien og de kolde facts, og vil tale om månens påvirkning på Jorden og mennesket.
Sammen vil de to eksperter udvide vores viden og kendskab til månen, og forhåbentlig give os en masse at snakke om og tænke over.

PRAKTISK:

Få din billet her på billetto for 50 kr

Hvis der ikke er udsolgt, kan billetter købes i døren.

 
Vi starter kl. 20.00, så kom i god tid og find en god stol i salen. ♥



Feedback

Sidst opdateret

07.01.2019

Ansvarlig redaktør

Sarah Sohl Rasmussen