Astronomisk sommer

Kom og vær med, når Brorfelde Observatorium holder Astronomisk sommer fra den 9.-17. juli alle dage kl. 11.00-16.00. Få opskriften på at lave din egen komet, byg et krater og observer på solen. Entré 80kr. for voksne og 50 kr. for børn.
09.07.2016

Kuk i komet-køkkenet

Rødvin, tøris og soja-sauce er nogle af ingredienserne, når Brorfelde Observatorium går i kosmos-køkkenet for at lave en komet. Det lyder som en gal videnskabsmands opfindelse, men opskriften er god nok. Kometer indeholder ingredienser, som vi kender fra dagligdagen.

Kratere og solobservation

Hele ugen er det muligt at lave sit eget krater under kyndig vejledning fra Brorfeldes team af undervisere, som også vil genskabe nogle af de kratere, man har fundet på Mars, bl.a. sommerfuglekrateret og timeglas-krateret.
Hvis vejret tillader det, vil det være muligt at observere på solen i kikkerter designet til det.

Ugen igennem kan du....

  • Gå på opdagelse i hele området
  • Fordybe dig i vores udstilling om rummet og observatoriet
  • Bygge din egne kometer og meteorkratere
  • Observere solen med stedets solteleskoper
  • Opleve Danmarks største stjernekamera
  • Komme med på rundvisning hver dag kl. 14.00

Astronomisk sommer på Brorfelde Observatorium er én ud af tre uger, som sætter fokus på henholdsvis astronomi, geologi og biologi.

Praktisk information

Entré: voksne/børn: 80/50

  • Børnebillet gælder aldersgruppen 4-17 år
  • Voksenbillet gælder aldersgruppen 18+ år
  • Børn til og med 3 år kommer gratis ind på Brorfelde Observatorium.


NB! Brorfelde Observatorium forbeholder sig retten til at ændre i programmet, grundet vejrforhold eller andet.

Vigtigt! Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning af arrangementet. Billetgebyr, samt transaktionsgebyrer i forbindelse med køb af billetter refunderes ikke.

Husk også, at vi har:
Geologisk sommer den 18. - 24. juli og
Biologisk sommer den 25. - 31. juli.



Feedback

Sidst opdateret

20.02.2017

Ansvarlig redaktør

Sarah Sohl Rasmussen