Blik for himlen - vinterferie på Brorfelde

Brorfelde Observatorium har åbent i vinterferien fra den 11. februar - 26. februar hver dag mellem kl. 15.00 - 20.00, hvor vi har 'Blik for himlen' og fokus på stjernetåger, galakser og stjernehobe.
11.02.2017

ASTROFOTO OG HIMMELOBJEKTER
Bliv klogere på observation og fotografering af himmelobjekter og lær at tage billeder af himlen med din telefon eller et kamera - vi giver gode råd og tips om dette. Find vej i himlen til forskellige himmelobjekter og hør historien om kometen Encke, som kommer tæt på jorden i denne periode.

MINISTJERNETÅGE
I Værkstedet lægger fokus på stjernetåger, galakser og stjernehobe. Her kan du lave din egen planetariske tåge og tage den med hjem. Udstillingerne er åbne i bygningerne - ligesom kuplerne på toppen også står åbne til opdagelse.

Der er åbent for aktiviteterne fra kl. 15.00-20.00, og man kan komme og gå fra, som det passer - alle aktivteter i Værkstedet, udstillinger og kupler er åbne i denne tidsramme. Kl. 18.00 i Værkstedet vil der, hver dag være en 20 min. fortælling med et udvalgt emne - fortællingen er for både børn og voksne. Fra kl. 19.00-20.00 er der stjernetime udenfor, hvor vi går udenfor i det fredede nattemørke på Brorfelde Observatorium og kigger på nattehimlen i fællesskab.

PROGRAM:
Kl. 15.00-20.00   Åbent for aktivteter i Værkstedet
Kl. 16.00             Rundvisning (vi mødes v. indgangen til Værkstedet)
Kl. 18.00             Fortælling i Værkstedet - dagens emne
Kl. 19.00-20.00   Stjernetime

KØB BILLET HER!

Billetter og Praktisk info:
Entré: 80 kr. for voksne og 50 kr. for børn.
Børn til og med 3 år kommer gratis ind på Brorfelde Observatorium

Billetter kan enten købes i forsalg eller i døren (kiosken i Værkstedet (nr.3), så længe lager haves.

Vi anbefaler, at man medbringer varmt tøj og praktisk fodtøj! Der kan ikke købes mad på stedet, men I er velkomne til at medbringe egen mad og drikke - der er mulighed for at spise indenfor i Værkstedet og Hovedbygningen.

NB! Brorfelde Observatorium forbeholder sig retten til at ændre i programmet, grundet vejrforhold eller andet.

Vigtigt! Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning af arrangementet. Billetgebyr, samt transaktionsgebyrer i forbindelse med køb af billetter, refunderes ikke.



Feedback

Sidst opdateret

20.02.2017

Ansvarlig redaktør

Anders Kildebæk