Den moderne opfattelse af universets tilblivelse

Brorfelde Astronomiske Vennekreds inviterer til foredrag i auditoriet i hovedbygningen. Ved dette foredrag sættes fokus på, hvordan observationer til alle tider har ændret på vor opfattelse af universet, dets opbygning og opståen med hovedvægt på de sidste 100 års observationer og den moderne fysiks erkendelser især inden for atomteorien.
10.05.2017

Brorfelde Astronomiske Vennekreds inviterer til foredrag i auditoriet i hovedbygningen (nr. 5).

I foråret afvikles 4 offentlige foredrag. Ved det 4. og sidste foredrag sættes fokus på, hvordan observationer til alle tider har ændret på vor opfattelse af universet, dets opbygning og opståen med hovedvægt på de sidste 100 års observationer og den moderne fysiks erkendelser især inden for atomteorien.

Foredraget indledes med en gennemgang af den aktuelle stjernehimmel, hvorefter Hans Slotsbo vil gå over til at redegøre for aftenens hovedemne.

Hvis det er klart vejr, vil der efter foredraget være mulighed for at få et kik i foreningens 12 tommer kikkert.

Entré: 50 kr. Medlemmer af Brorfelde Astronomiske Vennekreds har gratis adgang. Billetter købes i døren.
Foredraget foregår onsdag den 10. maj 2017 kl. 20 i auditoriet i hovedbygningen (nr. 5)



Feedback

Sidst opdateret

13.05.2017

Ansvarlig redaktør

Anders Kildebæk