Lysets Aften 25/3 18.00-22.00

På Lysets Aften ser vi nærmere på lys, hvad det betyder for astronomer – og for observationerne på Brorfelde Observatorium – og vi går på opdagelse i mørket med lys og laver små sjove forsøg i Værkstedet om og med lys.
Kuppel med spektrum Joe Kniesek
25.03.2017

LYSETS AFTEN

Tag med på en oplysende rejse i lysets verden den 25. marts og bliv klogere på lys når Brorfelde Observatorium holder Lysets Aften. På Lysets Aften ser vi nærmere på, hvad lys betyder for astronomer – og for observationerne på Brorfelde Observatorium.

Vi begynder aftenen på toppen af Observatorbakken ved kuplerne, hvor vi fejrer sommertiden og lysets komme med et fælles kig på den sidste solnedgang, inden vi overgår til sommertid.

Herefter tager vi ned i Værkstedet, hvor der er foredrag og vi laver sjove og lærerige eksperimenter om og med lys. Lær om brydning af lys, spektrum, hvorfor stjerner blinker og hvordan man tager astro-fotos.

Tag med på opdagelse i nattemørket og udforsk naturen og nattens dyr med forskellige former for lys. Undervejs leger vi med lyskilder og reflektorer.

Imellem aktiviteterne er der også plads til en mindre pause og hygge, hvor der vil blive serveret pandekager til sultne sjæle.


Dagens program:
Kl. 18.00: Vi ser mødes på Observatorbakken ved kuplerne og ser Solen gå ned sammen. Herefter går vi ned i Værkstedet.
Kl. 18.30: Foredrag: Hvad er lys – og hvad betyder det for astronomer og på Brorfelde Observatorium?
Kl. 19.15: Deltagerne deles op i to grupper og går gruppevis ud til deres første aktivitet:

1) I mørket er alle katte grå – en Lys-tur ude i naturen for nysgerrige og barnlige sjæle (45min)

Vi går på opdagelse i mørket og udforsker naturen og nattens dyr med forskellige former for lys og leger undervejs med lyskilder og reflektorer.

Eller:

2) Lys over land – sjove og lærerige eksperimenter om og med lys i Værkstedet (45 min)

I Værkstedet er der en række små forsøg, hvor du kan lære mere om bl.a. brydning af lys, spektrum, hvorfor stjerner blinker og hvordan man tager astrofotos mv.

Kl. 20.00: Pandekager-til-alle-pause – og vi åbner kiosken.
Kl. 20.45: Der byttes aktivitet, så deltagerne går gruppevis ud til den aktivitet, de endnu ikke har prøvet.
Kl. 21.30: Vi mødes i Værkstedet, hvor vi slutter af med hyggelige fortællinger om lys.
Kl. 22.00: Tak for i aften :-)


PRAKTISK 
Anbefalet alder: 10+ år

Tilmeld jer nu, for der er et begrænset antal billetter!
NB! Husk varmt og praktisk tøj. Det er tilladt at medbringe mad.

BILLETTER

Entré: voksne/børn: 120/80 kr.

  • Børnebillet gælder aldersgruppen 4-17 år
  • Voksenbillet gælder aldersgruppen 18+ år

Børn til og med 3 år kommer gratis ind på Brorfelde Observatorium.

KØB DIN BILLET HER!

Billetter kan enten købes i forsalg eller i døren, så længe lager haves.

NB! Brorfelde Observatorium forbeholder sig retten til at ændre i programmet, grundet vejrforhold eller andet.

Vigtigt! Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning af arrangementet. Billetgebyr, samt transaktionsgebyrer i forbindelse med køb af billetter, refunderes ikke. For mere info vedrørende betingelser og køb af billetter se her!



Feedback

Sidst opdateret

30.03.2017

Ansvarlig redaktør

Anders Kildebæk