Påskebanko i bakkerne

Smør 40! Gamle Ole! Banko! Brorfelde Observatorium holder påskebanko i bakkerne for børn og voksne. Det foregår Langfredag d.14/4, lørdag d.15-4 og Påskedag d. 16/4 - hver dag fra kl. 11.00-16.00.
14.04.2017

PÅSKEBANKO

Smør 40! Gamle Ole! Banko! Brorfelde Observatorium holder påskebanko i bakkerne for børn og voksne. Det foregår Langfredag d.14/4, lørdag d.15-4 og Påskedag d. 16/4 - hver dag fra kl. 11.00-16.00.

Alle har mulighed for at spille med og der er præmier til de heldige vindere! Vi spiller med vindere på 1. række, 2. rækker og fuld plade - og sidste dag trækker vi lod om en samlet vinder blandt alle deltagere over de tre dage, som modtager en helt særlig præmie.

Vi ser også hvem der kan dekorere det flotteste påskeæg og hvem der er bedst til at trille æg i bakkerne ved Brorfelde - der er præmier på spil til vinderen.

Tag med på rundvisning og få historien om Danmarks sidste professionelle stjerneobservatorium - og hør de mange kuriøse historier som stedet gemmer på!

Program:
11.00 - 16.00 Åbent i Værkstedet, hovedbygningen og kuplerne
12.00 - 13.00 Rundvisning - vi mødes ude foran Værkstedet (nr.3)
13.00 - 15.00 Banko i Værkstedet. Vi spiller tre runder
15.00 - 16.00 Vi triller æg i bakkerne og kårer en vinder af flotteste æg
16.00 Tak, for i dag

PÅSKEFROKOST FRA ELMELY KRO
Ingen påske er komplet uden en lækker påskefrokost. Glem den kedelige madpakke og nyd en skøn hjemmelavet påskekurv fra Elmely Kro - lavet af lokale og bæredygtige råvarer. Elmely Kro er stor kærlighed til de lokale råvarer og leverandører samt ærlig og smagfuld kro-mad anno 2017.

Påskekurven indeholder:

• Elmely Kro's påskesild med hjemmelavet karrysalat
• ½ æg, rejer og tomat
• Frikadelle med hjemmelavet surt.
• Hjemmelavet leverpostej, tørsalte bacon og syltet rødbeder
• Kyllingelår af Dansk landkylling fra Bangs Hønniker salat og peberrods mayonnaise
• Gammeldags æblekage med makron, bærgele og flødeskum
• Incl. Hjemmebagt rugbrød og surdejsbrød, smør

Pris for påskekurv:
129,- pr person - børn under 8 år 110,-

BILLETTER OG PRAKTISK INFO
Entré: 50 kr. per person for både børn og voksne
*Børn til og med 3 år kommer gratis ind på Brorfelde Observatorium.
*Ledsagere kommer gratis ind ved fremvisning af et ledsagerkort

En påskekurv fra Elmely Kro kan tilkøbes ved siden af indgangs-billetten. Den kan kun købes i forsalg og skal bestilles senest tre dage før arrangementet begynder. Indgangsbilletten kan købes i forsalg eller i døren - så længe lager haves (vær opmærksom på at der kan være udsolgt på dagen!). Når billetten er betalt er alle aktiviteter gratis.

Arrangementet er åbent for alle - men nogle af aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 5-12 år.

KØB BILLETTER HER!

NB! Brorfelde Observatorium forbeholder sig retten til at ændre i programmet, grundet vejrforhold eller andet.

Vigtigt! Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning af arrangementet. Billetgebyr, samt transaktionsgebyrer i forbindelse med køb af billetter, refunderes ikke.



Feedback

Sidst opdateret

18.04.2017

Ansvarlig redaktør

Anders Kildebæk