Spring til indhold

Sten i det danske landskab

De løse sten, vi finder rundt om i vores landskab, er fragtet hertil med isen i istiden. Bortset fra vores lokale kalk og flint er de løsnet fra klipperne i Norge, Sverige og Finland foruden nogle fra Bornholm. Kom og lær, hvordan du hitter rundt i stenland.
11.09.2019
Folkeuniversitetet København kommer forbi den 11. september med den anerkendte geolog, Per Smed.

Denne aften kan man få et indblik i, hvordan man kan bestemme sten fra strand og mark.

Deltagerne lærer at bestemme, hvor stenene kommer fra med simple hjælpemidler som en lommekniv og en lup - plus måske lidt vand til at skylle dem rene i. Det kræver kun få forkundskaber, som Per Smed vil indlede aftenen med at give. Alle vil blive vejledt hele vejen igennem.
Man er velkommen til at medbringe bøger og/eller en lup, men Brorfelde-laboratoriet har lupper og bøger i et rimeligt antal.
Evt. litteratur: Per Smed: Sten i det danske landskab (4. udgave, Højers forlag 2016)

PROGRAM

Check-in åbner et kvarter før, programmet starter
Kl. 19.00: Velkomst og tur til toppen af Observatoriebakken med udsigt over de Sjællandske Alper
Kl. 20.00: Forelæsning m. pause
Kl. 21.30: Tak for i dag

Billetter købes hos Folkeuniversitetet København



Feedback

Sidst opdateret

15.08.2019

Ansvarlig redaktør

Sarah Sohl Rasmussen