Spring til indhold

Verdensbilledet vælter

Kom og hør om astronomerne, der vendte op og ned på forståelsen af Universet. Om den generte Kopernikus, der præsenterede en vild idé. Om Tycho Brahe, der kortlagde himlen med det blotte øje, og om Ole Rømer, som tog arven op efter ham med den nyopfundne kikkert i sin magt.
09.10.2019

Fra frygtsomme blikke mod himlen til dybdegående indblik i fjerne galakser. Efteråret byder på tre spændende foredrag om astronomiens udvikling. Dette er det andet i rækken.  

I jagten på at forstå Universet, begynder astronomerne at benytte sig af forskellige værktøjer, metoder og tricks. Tag med tilbage til oplysningstiden, hvor Tycho Brahe udviklede måleudstyr, Galilei udviklede teleskopet, Rømer satte de to sammen og Newton tog de første skridt i at udvikle spektroskopien. Altså den periode hvor hammer, skruetrækker og svensknøglen i astronomens værktøjskasse blev udviklet. 

Museumsinspektør på Kroppedal Museum, Lars Occhionero, fortæller.

Foredraget er en del af serien ”Astronomi dengang og nu,” som består af tre foredrag i samarbejde mellem Brorfelde Astronomiske Vennekreds, Folkeuniversitet Tølløse og Brorfelde Observatorium. Foredragene kan opleves uafhængigt af hinanden.

Køb billetter her

Oplev også:

Mod fjerne galakser 13. november kl. 19-22

 

Program:

19.00 Velkomst og foredrag

20.30 Kaffepause

21.00 Gennemgang af aftenens stjernehimmel

21.30 Hvis det er stjerneklart, går vi til kikkerterne for at observere. Alternativt vil der være en fortælling om teleskopet.

Husk varmt tøj til evt. udendørs stjernekig.

Køb billetter her



Feedback

Sidst opdateret

12.08.2019

Ansvarlig redaktør

Sarah Sohl Rasmussen

Køb billetter her

FIND VEJ