Vinterferie på Brorfelde - Under stjernerne

Besøg os i vinterferien - og slip din indre astronom løs - når vi åbner op for aktiviteter og stjernekiggeri med temaet ”Under Stjernerne”. Lad dig opsluge i et væld af rum- og stjerneaktiviteter i Værkstedsbygningen.
13.02.2016

Der er åbent alle dage fra lørdag den 13. februar til lørdag den 20. februar mellem 15.00 og 20.00. Enkelte dage vi have åbent for særarrangementer mellem kl. 21.00 og 00.00. Se kalenderen herunder for yderligere info.

Aktivitetskalender og åbningstider i vinterferien

(Dagsarrangement)
Lørdag 13. februar til og med lørdag 20. februar
15.00-20.00: Aktiviteter i Værkstedsbygningen
17.00-18.00: Rundvisning på Brorfelde Observatorium
19.00-20.00: Stjernetime.

Lad dig opsluge i et væld af rum- og stjerneaktiviteter i Værkstedsbygningen. Skab en planet, design en rumdragt, byg din egen rumraket - og udfordr tyngdekraften - når du skyder den afsted mod himmelen. Gå på udforskning i rumudstillingen og blive klogere på, hvad rumteknologi har betydet – og forsat betyder - for vores daglige liv. Lær at finde rundt på nattehimlen med et stjernekort, hør om skrot i rummet og byg din egen fantastiske maskine af skrottet. Deltag i en guidet rundvisning og få historien om Brorfelde Observatorium. Hver dag slutter vi af med en stjernetime. Vi kigger mod aftenhimlen og ser på stjerner. Skulle vejret vise sig fra sin dårlige side vil der være spændende stjernefortællinger i Værkstedsbygningen.

(*) Design af rumdragt koster en merpris på 25 kr.

(Vinterstjerneaften) (UDSOLGT!)
Onsdag 17. februar og lørdag 20. februar
21.00-00.00: Vinterstjerneaften

På denne aften udnytter vi det unikke og fredede nattemørke til at rette blikket mod himmelen og se på stjerner. Besku den fantastiske stjernevrimmel – under kyndig vejledning – og bliv klogere på stjernebilleder og vores solsystem. Vinterstjerneaften er tre timers guidet stjerneformidling, der inkluderer et foredrag om stjernehimlen og observatoriet, samt instruktion i brugen af stjernekort og stjernekikkert. Hvis skyerne dækker himlen, byder vi indenfor i vores oppustelige planetarium, hvor hele stjernevrimlen står til rådighed.

(Bemærk! Dette er et særskilt arrangement og kræver køb af billet. Billetter til dagsarrangementet giver ikke adgang til Vinterstjerneaften.)

(Der tages forbehold for ændringer i programmet grundet vejrforhold eller andet)

Billet- og eventinfo

  • Billetten til dags-arrangement giver adgang til aktiviteterne i Værkstedsbygningen og til udstillingerne i Værkstedet, Meridiankredsen og kælderen i Schmidt-kuplen. Enkelte aktiviteter kan dog koste en merpris. Billetten dækker også en guidet rundvisning i området (der er et begrænset antal pladser) og en times guidet stjernekig når der afholdes stjernetime.
  • Billetten til Vinterstjerneaften giver adgang til tre timers stjerneformidling, der inkluderer et foredrag om stjernehimlen, instruktion i brugen af stjernekort og stjernekikkert. Hvis skyerne dækker himlen, vil vi byde indenfor i vores oppustelige planetarium, hvor hele stjernevrimlen står til jeres rådighed!

(Der tages forbehold for ændringer i programmet grundet vejrforhold eller andet)

Billetter til dags-arrangementet koster 40 kr. for børn (4-17 år) og 60 kr. for voksne. Børn på 0-3 år har gratis adgang i følge med en betalende voksen. Der er et begrænset antal billetter til salg.

Billetter til Vinterstjerneaften koster 50 kr. for børn (4-17 år) og 100 kr. for voksne. Der er et meget begrænset antal billetter til salg. 

Hold øje med opdateringer og nyheder her på siden, samt vores Facebook side.

Følg med på Facebook.

Køb dine billetter her

Der sælges også billetter ved indgangen, såfremt der ikke er udsolgt på dagen!

Køb af mad!
Vi vil gøre opmærksom på, at I kan bestille mad til de enkelte dage i vinterferien (ikke vinterstjerneaftenerne dog). Vi kan tilbyde enten gullasch, sandwich med eller uden kødpålæg.

Prisen er 40 kroner per portion/sandwich. I bestiller ved at skrive til naturvejleder Thomas Johansen på thojj@holb.dk, så vil han sørge for, at maden står klar omkring kl. 18.00 hver dag til dem, der har bestilt.

 



Feedback

Sidst opdateret

20.02.2017

Ansvarlig redaktør

Anders Kildebæk

Find vej