MØDER/KONFERENCER

Lad jeres næste møde eller konference foregå i en hyggelig og inspirerende tidslomme på Brorfelde Observatorium.

LOKALER

Hovedbygningen på Brorfelde Observatorium er fra 1957 og er i dag renoveret i datidens ånd med tanke for nutidens behov. 

Bygningen rummer et auditorium med plads til 75 personer og to tilstødende grupperum med plads til 8-10 personer. Dertil et mindre anretterkøkken. 

I Hovedbygningen finder I også Spisesalen med plads til 40. Dertil et stort produktionskøkken.

Spisesalen kan bookes som møderum. 

Værkstedet kan bookes til større konferencer. Plads til 150 personer. Kikkerttårnet må bruges som møderum - obs - her er ikke varme. 

OVERNATNING

I er velkommen til at overnatte og bevæge jer ud i Danmarks eneste fredet nattemørke. Læg nakken tilbage, lad jer inspirere af stjernehimlen og bliv til dagen efter. Det er dog kun muligt i forbindelse med booking af et formidlingsforløb eller en rundvisning.

SENGEPLADSER:

Vi har ialt plads til 49 personer fordelt på:

4 værelser med dobbeltseng
2 værelser med enkelmandssenge
1 handicapværelse med en enkeltmandsseng

De resterende sengepladser er fordelt på to sovesale.

FORPLEJNING

Brorfelde Observatorium stiller fuldt funktionelt produktionskøkken til rådighed. Marker om I ønsker at gøre brug af køkkenet, når I udfylder bookingformularen. 

Køkkenet indeholder stort køleskab, induktionskomfur, ovn, opvaskemaskine (industri), service til 75 personer samt kaffemaskine, elkedel og viskestykker/klude. 

Der findes flere lokale aktører, som tilbyder forplejning i forskellige prisklasser. I står selv for at arrangere forplejningen, men vi hjælper gerne med en oversigt over mulighederne. 
Send en mail til Anders Kildebæk på ankil@holb.dk for en oversigt. 

Book nu

 

 

 



Feedback

Sidst opdateret

30.05.2017

Ansvarlig redaktør

Anders Kildebæk