Brorfelde Observatorium går online

Astronomi til alle
For at brede interessen for astronomi og de naturfaglige fag ud, er Brorfelde Observatorium ved at etablere online adgang, både til Brorfelde Observatorium, men også til en lang række andre observatorier Jorden rundt. Målet er, at der altid er adgang til et sted i verden, hvor der er mørkt og skyfrit. Den 18. juni inviteres lærere ud for at få et bedre indblik i de undervisningsmuligheder, der følger med, når man har adgang til stjernehimlen online.
Går sammen med europæiske observatorier
Brorfelde Observatorium er indgået i et europæisk samarbejde med observatorier fra Wales, Norge, Finland og Letland om at udvikle nyt undervisningsmateriale, der tager udgangspunkt i de stedsbunde teleskoper og faciliteter på de forskellige observatorier.
På kurset den 18. juni, får deltagerne en introduktion til, hvilke observatorier, der er online adgang til, og derudover en introduktion til undervisningsmateriale, der kan anvendes i forbindelse med observationerne. Materialet indeholder bl.a. vejledninger til, hvordan undervisningen kan gennemføres, videoer og forslag til øvelser. Deltagerne får adgang til at anvende materialerne gratis og alle er velkomne til at holde øje med undervisningsmaterialerne, som løbende publiceres på https://onlineobservatory.eu efter d. 18/6.
Der er naturligvis også planlagt en tur op i Discovery Dome, der huser Danmarks Største Teleskop.
Yderligere information:
Kurset er gratis men kræver online tilmelding senest den 15. juni. Bemærk. Der er et no-show gebyr på 500 kr.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Michael Lindholm // Astronom, Brorfelde Observatorium // 72 36 24 89 // micli@holb.dk
Jørgen Grubbe // Projektleder, Holbæk Kommune // 72 36 34 51 // jogru@holb.dk
Sidst opdateret
05.06.2019
Ansvarlig redaktør