Jupiter bader i Solens stråler

Omkring den 10. juni skal du kigge mod sydøst fra ca. kl. 22.30.
Her dukker Jupiter op over horisonten i direkte opposition til Solen, som betyder, at den side af gasplaneten, som vender ned mod os, vil være badet i sol.
Gasplaneten, Jupiter, er Solsystemets største planet. Et af dens kendetegn er de mange vinde, der huserer på planeten. Disse vinde bevæger sig fra Øst mod Vest og omvendt. Mellem Jupiters bælter af vind, opstår lokale storme, når dens gas bliver hvirvlet rundt. Den største og mest kendte storm kaldes "den store røde plet". Man mener, at den er flere gange større end Jorden, og at dne har blæst i mere end 400 år.
De farvestrålende striber, man ser på billeder af planeten, er skyer af de forskellige gasarter i atmosfæren.
Sidst opdateret
06.06.2019
Ansvarlig redaktør