Marsvinduet åbner

Som med alle andre opsendelser, skal datoer og tidspunkter tages med et gran salt. Meget kan resultere i, at det planlagte tidspunkt bliver rykket. Også i sidste øjeblik. En hurtig google søgning på missionen og 'launch' giver som regel et hurtigt svar.
14. juli:
De Forenede Arabiske Emirater opsender en Mars-mission fra Japan. Hvis alt går vel, vil rumsonden Hope gå i kredsløb om Mars i starten af næste år. Missionens formål er at studere Mars’ atmosfære, og samtidig at inspirere landets ungdom til at udvikle højteknologi. Hope-missionen er blot én af tre Mars-missioner denne måned, så der er håb forude!
Billedet ovenfor er en illustration af rumsonden, Hope.
23. juli:
En kinesisk opsendelse. Missionen har en rumsonde, som sendes i kredsløb om Mars, og en rover som lander og udforsker overfladen. Tianwen-missionen skal som månedens tidligere Mars-missioner også lede efter liv på den røde planet. Årsagen til at hele tre opsendelser til Mars sker omtrent samtidigt er, at vi nærmer os den korteste Mars-Jord distance. Dette forekommer cirka hvert andet år, da et Marsår svarer til 1.9 Jordår.
30. juli:
Opsendelsen af Nasa’s Mars 2020 Mission med Perseverance-roveren er nok den, som flest øjne er rettet imod. Perseverance er på størrelse med en lille bil, og dens formål er blandt andet at opsamle stenprøver og at undersøge Mars for tegn på liv. Derudover medbringer missionen en helikopter døbt Ingenuity, som vil demonstrere det første forsøg på at flyve i Mars’ tynde atmosfære.
Vil du nørde med os, så kig forbi til Observatoriet - open by night
Sidst opdateret
06.07.2020
Ansvarlig redaktør