Medusas hoved på himlen

Sådan finder du Medusas hoved
Find først Perseus under eller over Cassiopeia. Afhængig af hvor du står, vil Cassiopeia være et "W" eller et "M". En af stjernerne i Perseus hedder Algol. Navnet stammer fra arabisk, ra's al-ghul, der igen betyder Dæmonens hoved. Ifølge legenden huggede Perseus Medusas hoved af med sit sværd og holder det nu i sin ene hånd. Så finder du Algol, finder du Medusas hoved.
Videnskabeligt interessant
Videnskabeligt er Algol i stjernebilledet Perseus interessant, da den er en såkaldt dobbeltstjerne med en formørkelsesvariant. Det betyder, at den har en ledsagende stjerne, der med mellemrum formørker stjernen. Når den svageste stjerne glider ind foran den klareste, falder lysstyrken fra mag. 2,1 til mag 3,4. Det tager ca. 10 timer, og perioden mellem formørkelserne er to døgn, 20 timer og 48 minutter. Den italienske astronom, Montanari, spottede første gang fænomenet i 1667. Algol er dermed den først fundne af sin type.
Deler navn med en superskurk
I en helt anden genre, bærer superskurken, som vi møder i to Batman-film samme navn, som stjernens oprindelse, Ra's al-ghul (Dæmonens Hoved). Han er spillet af Liam Neeson i Batman Begins og Dark Knight Rises.
Sidst opdateret
17.09.2019
Ansvarlig redaktør