Op mod 100 stjerneskud i timen

Perseiderne - årets mest behagelige meteorregn
Perseiderne er, udover at være smukke og mange, en rigtig "brugervenlig" meteorsværm. Den falder nemlig i den ofte varme august måned, hvor temperaturen støtter os i at have den tålmodighed, der stadig skal til, selvom der er mange stjerneskud på himlen.
Sådan gør du
Stjerneskuddene vil ofte have lange haler og efterlade spor, som bliver stående i flere sekunder. Denne meteorregn er et af årets mest fremragende nattesyn, som giver anledning til tusindvis af ønsker med op til 100 stjerneskud i timen.
Har du kun én dag til at nyde meteorregnen, skal du rette blikket mod stjernebilledet Perseus, hvor Perseiderne udspringer, i nordøst-østlig retning 12. august mellem klokken 23 og 4.
I denne måned kan Perseiderne ses indtil 24. august, og der vil være smukke stjerneskud i dagene op til og efter kulminationen 12. august.
Herunder har fotograf Tom Nielsen fanget Perseiderne og Mælkevejen i 2016 med et spejlreflekskamera ved Stevns.
Sidst opdateret
11.08.2020
Ansvarlig redaktør