Spring til indhold

Se Andromedagalaksen

Vi kender Mælkevejen. Det er her vi bor. Men går du ud en klar nat og kigger op, kan du se en anden galakse med det blotte øje. ”Kun” 2,5 mio. lysår væk!
21.08.2019

Andromedagalaksen ligner vores ved også at være en spiralgalakse, og den er det objekt, der ligger længst væk, som kan ses med det blotte øje. Det er også den galakse, vi kan se tydeligst fra Danmark.

Galakser er stjernernes holdeplads, og tyngdekraften holder dem sammen. Der er milliarder af stjerner i en galakse.

SÅDAN FINDER DU DEN

Se efter Cassiopeia en klar nat uden måneskin og væk fra byens lys. Cassiopeia er også kendt som W’et eller M’et afhængig af, hvor du ser på det fra. Ser du et ”W” er Andromeda under det. Og omvendt, hvis du ser et ”M”.

Brug evt. en app eller et stjernekort til at finde området.

Andromedagalaksen vil ligne en uklar stjerne. Et mindre teleskop med fx 40x forstørrelse vil selvfølgelig bringer dig endnu tættere på stjernerne.

Har du et teleskop eller overvejer du at købe et? Så kig forbi til torsdagsstjerner på observatoriet hver den sidste torsdag i måneden fra kl. 19-22. Her får du tips og tricks til at komme godt i gang eller komme videre med stjerneobservation.

 

SET IGENNEM DANMARKS STØRSTE STJERNEKAMERA

På Observatoriet er vi så heldige at have et 8 ton tungt teleskop. Det hedder Discovery og vores astronom, Michael Lindholm har taget dette foto af Andromeda-galaksen.

 

Vil du vide mere om Universet?

Mød den kendte astrofysiker Anja C. Andersen d. 27. august til arrangementet: Et univers af stjernestøv

Hør om astronomi dengang Sahara var grøn den 11. september til arrangementet: Kosmiske katastrofer – en kickstart for astronomi?



Feedback

Sidst opdateret

21.08.2019

Ansvarlig redaktør

Sarah Sohl Rasmussen