Spring til indhold

Tættere på Solen end nogensinde før

Parker Solar Probe (PSP) er den hurtigste satellit nogensinde. Dens hovedformål er at undersøge sammenhængen mellem energi- og varmetransport i Solens korona og solvinden, og den 17. januar når den tættere på Solen, end dens forgængere nogensinde har været.
17.01.2021

I januar er det ikke kun Jorden, som kommer tæt på Solen (perihelium*). Nasas Parker Solar Probe (PSP) har siden 2018 gradvist nærmet sig Solen og øget sin hastighed med hjælp fra Venus’ tyngdekraft ved tre forbiflyvninger.

Parker Solar Probe holder dermed både rekorden for højest fart og tættest afstand til Solen blandt alle menneskeskabte satellitter., da den kun tager 88 dage om at bevæge sig én gang rundt om Solen.

I løbet af de kommende fire år vil den yderligere besøge Venus fire gange, få 17 ekstra perihelium, nå en topfart på 690.000 kilometer i timen og kun befinde sig 7 millioner kilometer fra Solens overflade. Dens hovedformål er at undersøge sammenhængen mellem energi- og varmetransport i Solens korona og solvinden.

Læs mere om Parker Solar Probe her

 

*Om perihelium

Den 2. januar nåede Jorden det punkt i sin bane om Solen, hvor den har kortest afstand til stjernen, også kaldet perihelium. Man skulle tro, at Jorden var længst fra Solen, når det er vinter på den nordlige halvkugle, men sådan er det altså ikke. I dag befinder vi os 147,1 million kilometer fra Solen sammenlignet med 152,1 million kilometer, når det er sommer i Danmark, og vi er længst fra Solen.

Afstandsforskellen på fem millioner kilometer mellem sommer og vinter påvirker kun Jordens temperatur med sølle 1,5 pct. Årets temperatursvingninger afhænger derfor primært af Jordens hældning på 23,5 grader. Om vinteren rammer Solens stråler den nordlige halvkugle mere indirekte end om sommeren, selvom Jorden er tættest på Solen.

 

 



Feedback

Sidst opdateret

06.01.2021

Ansvarlig redaktør

Sarah Sohl Rasmussen