Vil du bringe danskerne tættere på stjernerne?

Hvem er du?
Du er en nytænkende kommunikatør med øje for at finde og formidle den gode, skæve historie til en varieret målgruppe på de rette platforme. Du har en positiv indgangsvinkel, er udadvendt og indstillet på en hektisk hverdag. Du er på kandidatdelen af din uddannelse indenfor kommunikation, journalistik eller anden relevant kommunikationsuddannelse.
Dine opgaver:
Du vil komme til at prøve kræfter med alle dele af kommunikationsfaget, særligt:
- Vi har allerede en stærk Facebook-indsats. Den får du ansvaret for – samt udvikling af vores tilstedeværelse på andre medier - både på video, tekst og billede.
- Udvikling og opdatering af website – også arbejdet med SEO, Adwords mm.
- Du skal hjælpe med at sørge for, at pressen skriver om os – både i de landsdækkende og regionale medier.
- Udvikling og produktion af nyhedsbreve, flyers, plakater mm.
- Lettere grafiske arbejde – bl.a. skabelsen af annoncer, fotoredigering og små videoproduktioner
Ansættelsesvilkår
Du bliver en del af Brorfelde Observatoriums lille team af engagerede medarbejdere, der trives ved både at kunne arbejde selvstændigt og løfte i flok i en uformel omgangstone. Der er store ambitioner, højt til loftet og let til latter. Du skal være opmærksom på, at jobbet kræver, at du arbejder fra Brorfelde Observatorium ca. 2-3 dage om ugen. Ansættelsen vil løbe til ultimo 2017.
Stillingen er lønnet og på ca. 20 timer om ugen, som vi fordeler, så det passer med dit studium. Vi holder samtaler løbende og håber, vi har fundet den rette snarest. Så send din ansøgning med det samme eller senest 7. februar (der vil dog ikke blive holdt samtaler i uge 7 og 8).
Læs mere om os på brorfelde.dk eller facebook.com
Spørgsmål til stillingen kan rettes til udviklingskonsulent, Anders Kildebæk, på ankil@holb.dk eller telefon 7236 1392. Ansøgning sendes til leder af Brorfelde Observatorium, Julie Bouchet, på jubou@holb.dk
Sidst opdateret
18.01.2017
Ansvarlig redaktør