Spring til indhold

Teknisk servicemedarbejder til Observatoriet i Brorfelde

Har du grønne fingre, er fiks med en skruetrækker og øje for detaljen? Så er det måske dig, der skal overtage ansvaret for at holde styr på anlægget omkring Observatoriet i Brorfelde?

Observatoriet i Brorfelde råder over 40 hektarer fredet landskab og 11 fredede bygninger samt Danmarks eneste fredede nattemørke. Vi søger en serviceorienteret kollega, som får ansvaret for at vedligeholde og pleje vores grønne arealer og holde opsyn samt udføre mindre pedelopgaver på bygningerne.

Din opgave bliver at sikre, at vores område er en fryd at færdes i. Alt sammen under hensyntagen til de fredningsplaner, der er knyttet til området.

Du har gode kommunikationsevner, er fleksibel og besidder en logisk sans, der er nødvendig i opgaveløsningen. Du kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og trives med, at ingen arbejdsdage er ens – og derudover bidrage med konstruktive og kreative input til løsninger samt have øje for, hvornår du skal have hjælp til at løse opgaven.
Samtidig skal du være indstillet på at blive afbrudt løbende af nysgerrige gæster og foreninger, der skal have hjælp.

Derudover lægger vi stor vægt på, at du er omgængelig og imødekommende, har gode samarbejdsevner, er serviceminded og i god fysisk form.

De opgaver du skal kunne løse
Du vil få en hverdag med mangeartede og varierede opgaver, der altid tager afsæt i den fredning der ligger for området.
Dit ansvarsområde vil være den daglige drift af Observatoriets arealer og bygninger og dine opgaver består bl.a. af:

  • Vedligeholdelse af vores grønne områder (Vi får hjælp til græs- og hæk-klipning)
  • Mindre bygningsvedligeholdelse
  • Tilsyn med tekniske installationer (varme, vand, ventilation, el samt vandværk mv.)
  • Koordinering af håndværkerbesøg samt opbygning af sociale samarbejder, f.eks. veteraner og Nytteindsatsen.
  • Opstilling og flytning af diverse i forbindelse med udstillinger, arrangementer ol.

Forvent en fordeling på 70% grønt arbejde og 30% øvrigt arbejde.

De kompetencer, vi foretrækker:

  • Gerne uddannet gartner
  • Gerne certifikat til ukrudtsbrænding
  • Gerne erfaring med beskæring og vedligehold af grønne områder
  • Gerne gode håndværksmæssige egenskaber
  • Flair for tilsyn med avancerede tekniske installationer
  • Gerne erfaring fra et lignende job

De formelle krav vi stiller:

  • Du har en grøn uddannelse
  • Du er fleksibel og trives i et job, hvor ikke to arbejdsdage er ens
  • Du er smilende og serviceminded
  • Du kan tage initiativ og arbejde selvstændigt
  • Du bidrager med konstruktive og kreative input til løsninger
  • Du har et gyldigt kørekort (min. kategori B) samt evt. anhængerkørekort
  • Du har god teknisk forståelse
  • Du er omgængelig og imødekommende – skal kunne omgås høj som lav, børn som voksne
  • Du er i god fysisk form

Observatoriet i Brorfelde er Holbæks smukkeste arbejdsplads
Observatoriet i Brorfelde er et naturvidenskabeligt opdagelsescenter, hvor vi gør udforskningen af universets hemmeligheder til en håndgribelig, meningsfuld og sjov oplevelse, som giver børn og voksne lyst til at lære mere om astronomi, natur, teknik og geologi. Vores mål er at fascinere, inspirere og engagere gæsterne gennem en utraditionel formidling af høj kvalitet – på alle tider af døgnet.

Vi værdsætter et fleksibelt arbejdsmiljø, hvilket også afspejles i tilrettelæggelsen af arbejdstider, da vi både har arrangementer og opgaver i hverdagen, weekenderne, om aftenen og om natten.

Som teknisk servicemedarbejder hos os, kan vi tilbyde dig

  • En spændende og udfordrende hverdag
  • Muligheden for at arbejde selvstændigt med fokus på naturpleje og bevaring
  • At blive en del af et Observatoriets entusiastiske kollegateam
  • Holbæk Kommunes smukkeste arbejdsplads

Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat ved Observatoriet i Brorfelde, som er en del af Holbæk Kommune. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 t/uge. Løn efter gældende overenskomst. Ved ansættelse vil der blive indhentet børneattest. Straffeattest skal fremvises.

Ansøgningsfrist
Vi drømmer om, at du kan starte allerede den 1. juni 2020. Ansøgningsfristen er den 14. maj. Vi holder jobsamtaler den 20. maj.

Har du spørgsmål og er nysgerrig på jobbet, er du velkommen til at ringe til Marianne Gottschalck, administrations- og driftsansvarlig, på tlf. 72 36 61 81.

Søg stillingen her

En del af Holbæk Kommune
Observatoriet i Brorfelde er ejet af Holbæk Kommune. Vi benytter os derfor at deres rekrutteringssystem.

Når du kontakter os med dine oplysninger
Vi behandler dine oplysninger med respekt. Læs mere om Holbæk Kommunes behandling af personoplysninger her: https://holbaek.dk/om-kommunen/databeskyttelse/

 



Feedback

Sidst opdateret

27.04.2020

Ansvarlig redaktør

Sarah Sohl Rasmussen