Spring til indhold

Stenenes hemmeligheder

Vi går på stenjagt og opdager stenenes forskellighed, og hvad de kan fortælle os om fortiden og stenenes vilde verden.

En sten er ikke bare en sten. Der er røde, grønne, blå, sorte, gule, prikkede, stribede og meget mere. Stenenes farver, former, mønstre og størrelser fortæller alt sammen en historie om hvordan de er skabt, hvor de kommer fra, og hvorfor de er endt lige her.

Vi går på stensamlertur i bakkerne og tager dagens høst med tilbage til nærmere undersøgelse. Eleverne sorterer stenene, og vi bliver sammen klogere på, hvordan stenene er dannet, og hvordan de er endt lige her.

 

Forberedelse

Forbered eleverne på, at de skal ud og gå i marker, hvor der kan være vådt græs og kokasser. De skal derfor huske gode sko, og tøj så de kan holde varmen ude i et par timer.

Der er ingen specifikke krav om forberedelse, men for at få ekstra meget ud af forløbet, anbefaler vi at gennemgå dette stenforløb fra Skoven i Skolen som introduktion til emnet inden jeres besøg.

Hvis du selv ønsker at blive klogere på sten og bjergartscyklussen, anbefaler vi at læse pdf'en Bjergartscyklus lektion fra Juniorgeologerne.

Du kan finde yderligere undervisningsmateriale om sten og istider på naturteknologi.dk

 

Målgruppe: 3.-6. klasse

Forløbet har følgende konkrete læringsmål:

  • Eleven kan indsamle og undersøge sten
  • Eleven kan sortere sten ud fra forskellige kriterier
  • Eleven ved, at sten er forskellige, og kender til stens forskellige ophav
  • Eleven har udført simpel stenbestemmelse
  • Eleven ved, at sten består af mineraler

 

BOOK ET FORLØB HER

SKRIV DIG OP TIL VORES NYHEDSBREV FOR SKOLER OG KOM FØRST MED NYE FORLØB

Når du booker
Vi behandler dine oplysninger med respekt. Læs mere om Holbæk Kommunes behandling af personoplysninger her: https://holbaek.dk/om-kommunen/databeskyttelse/

 



Feedback

Sidst opdateret

02.12.2020

Ansvarlig redaktør

Sarah Sohl Rasmussen

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL

NATUR/TEKNOLOGI

Eleven kan indsamle og bestemme sten

Eleven kan sortere og klassificere

Eleven har viden om naturfaglige kriterier for sortering

Eleven har viden om hovedgrupper af sten

Eleven har viden om fagord og begreber

TAG PÅ LEJRSKOLE I MØRKET